tirsdag den 5. december 2017

Personaliser din kontorindretning!

Personaliser din kontorindretning!

Kontoret behøver ikke blot være præget af hævesænkeborde og kontorstole og gulv-til-loft-reoler. Små tiltag kan gøre din arbejdsplads lidt mere personlig, sjovere og hyggeligere – uden at du går på kompromis med funktionaliteten.
Personlig vægdekoration
En måde at lynhurtigt opgradere en lidt upersonlig indretning, er ved at inddrage vægdekorationen i din virksomheds historie. Gør det med en sjov billedvæg, med personlige billeder af f.eks. medarbejdere eller snaps fra personalefester. Eller gør det ved at få lavet en specialdesignet wallsticker med f.eks. virksomhedens navn eller jeres motto eller tagline.
Kombiner nyt og gammelt
Ikea og moderne design udgør et fint fundament på de fleste kontorer. Men hvis du vil skille dig lidt ud fra mængden, bør du kombinere disse nye møbler, men ældre møbler med mere personlighed. Du behøver ikke at gå tilbage til klunketiden – men et par gamle vaser, en vintage-lænestol eller en malet skænk, kan være det, der skal til, for at give dit kontor lidt kant og unikhed.
Tag firmaets historie med i indretningen
Hvem er I, og hvad er vigtigt for jer? Lad det afspejle sig i jeres indretning! Brug billeder og effekter fra virksomhedens historie, og noget der har betydning for jer som arbejdsplads. Det betyder noget for medarbejderne, og det betyder også noget for kunderne, at man kan se, at man er i en virksomhed med en særegen kultur, minder og en kollektiv identitet.
Husk den røde tråd
Selv om det gælder om at skeje lidt ud, når du skal indrette dit kontor, er det stadig vigtigt, at du bevarer den røde tråd. Det kan du f.eks. gøre ved at holde dig til et afstemt farvetema, hvor du lader nogle enkelte farver gå igen og holder dig til en enkelt eller to træsorter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sten og fliser

Her vil du finde en oversigt over sten og fliser til hus og have. Hjemmesiden vil have 5 afdelinger: Udendørs (have) Indendørs (gulv) Indend...